Sommeren er ved at være forbi, og det er efterhånden slut med grill på terrassen hver weekend og en masse udendørsarrangementer.
Vi går mod køligere og mørkere tider, og i denne artikel har vi derfor valgt at bringe tre forskellige ideer til ting, som du kan lave indenfor derhjemme i de weekender, hvor der ikke lige sker så meget andet.
Lad os bare kaste os ud i det og starte med den første idé!
1. Brug tiden fornuftigt, lær noget nyt!
I stedet for at bruge mange timer foran Tv’et eller computeren, så kunne du kaste dig over at lære noget nyt. Man kan efterhånden tage mange forskellige typer kurser online, og du behøver således slet ikke bevæge dig ud i det kolde efterårsvejr for at komme på skolebænken.
Søger man blot efter ”online kurser”, så bliver det hurtigt klart at du kan tage kurser i næsten hvad som helst. F.eks. faldt vi over dette InDesign kursus udbudt af NemProgrammering.dk, hvor du blandt andet vil lære at lave en flyer, et visitkort og meget mere.
Søger man lidt videre, så finder man også hæklekurser, malekurser, stressforebyggelseskurser og meget mere! Det er altså kun fantasien, der sætter grænser for, hvad du kan lære i løbet af weekenden!
2. Tag en slapper foran din biopejs!
Men hov, du har jo ikke en biopejs?!?! Nej, men heldigvis så er biopejse langt lettere at købe og installere end almindelig pejse. Faktisk så kan du få en biopejs der hænger på din væg og ligner den er indbygget, selvom den slet ikke er det. Du kan se eksempler på væghængte biopejse her.
En biopejs oser og sviner heller ikke, så den er i det hele taget nemmere at have med at gøre end en almindelig pejs eller brændeovn.
Så køb en god flaske vin, lidt ost og så tag en romantisk aften foran biopejsen.
3. Forkæl dig selv
Den tredje idé kunne være at bruge weekenden på selvforkælelse, og nyde en velfortjent luksuspause hjemme ved dig selv. Du kan evt. gå en lang tur, så du får masser af frisk luft og lys. En gåtur booster både energien, immunforsvaret og humøret.
Når du kommer hjem kan du nyde et langt varmt karbad. Tænd levende lys, og gerne soyalys, som ikke forurener hjemmet. Vælg evt. et duftlys, som giver en diskret og blid duft. Lysenes flakkende skær skaber en afslappende og rolig atmosfære.
Nyd et glas bobler, eller måske bare en kop kaffe eller urtete. Og når du nu alligevel sidder og slapper af i badekarret, kan du jo iføre dig en hårturban og bruge tiden på en hårmaske eller ansigtsmaske. Gør evt. dit bad endnu mere behageligt med en nakkestøtte, som giver god aflastning for nakke og hoved. Læs en bog eller hør din yndlingsmusik, mens du samler ny energi til ugen, der kommer.
Bagefter kan du jo smutte i badekåben eller svøbe dig i stort, blødt badelagen, og gøre dig det behageligt i sofaen.
Rigtig god weekend!!