Hvis der er én type beklædningsgenstand, som både mænd og kvinder anvender mest året rundt, er det strømper. De kan bruges i støvler, sko, til træning, derhjemme, på jobbet, i fritiden og til mange andre formål.
Sokkerne er med til at give komfort og skabe sundhed for fødderne. Vi afgiver sved, når vi bevæger os. Bærer du sokkerne hele dagen igennem eller i forbindelse med fysisk aktivitet, skal du forholde dig ekstra til fodsundheden.
Der er mange grunde til, at flere og flere vælger at bruge bambus strømper til hverdag og træning.
Hvad er egenskaberne hos bambus?
Når du køber tøj og tilbehør, skal du forholde dig til materialerne. Vil du slippe for at udvikle overfølsomhed, irritation på huden og allergi, skal du gå efter de miljø- og sundhedsvenlige materialer.
Fibre af bambus blev oprindeligt brugt til fremstilling af træningsudstyr- og tilbehør. Det er et slidstærkt, let og luftigt materiale, der har betydningsfulde, antibakterielle egenskaber.
Bambus sørger for at lede sved og fugt væk fra din hud, så den kan ånde optimalt.
Vores fødder befinder sig i indelukkede omgivelser en stor del af dagen. Vores fodtøj kan isolere varmen, og det kan føre til ubehag og forhøjet svedproduktion omkring fødderne.
Bambus er et naturmateriale, der udvindes på skånsom vis. De luftige fibre sørger for, at dine fødder har den optimale temperatur både sommer og vinter, og de svedhæmmende egenskaber har stor betydning for fodsundheden.
Sammenholdt med almindelig bomuld er bambus strømper i stand til at absorbere op til 70% mere fugt.
Hvem kan have glæde af at bruge bambus strømper?
Vil du træne mest effektivt, eller vil du have optimal, fysisk trivsel gennem hele arbejdsdagen?
Der er mange mennesker uanset livsstil og personlige behov, som vil få glæde af at bære strømper af bambus. Prismæssigt ligger kvalitetstilbehøret på samme niveau som de velkendte bomuldssokker.
Du får en række betydningsfulde fordele i forhold til sundhed, mobilitet og trivsel, når du går efter bambusudgaverne.
Sokkerne af bambus er bløde, slidstærke og fleksible, og de vil føles behagelige at have på hele dagen lang. Har du tendens til at svede omkring fødderne, kender du alt til behovet for at skrifte sokker flere gange om dagen. Dette slipper du for, når du bruger bambus strømper.
Værd at vide om sundheden for vores miljø og dine fødder
Vores fødder er bogstaveligt talt vores fysiske forbindelse til verden. Vi har brug for, at de hele tiden er i form, så vi kan bevæge os frit, behageligt, fleksibelt og naturligt.
Lukkes dine fødder inde op til 8-10 timer om dagen, kan det over tid føre til svamp. Dine fødder har brug for at befinde sig i luftige omgivelser, uanset hvilken årstid det er.
Bambusfibre tilgodeser alle de sundhedsbehov, som vores krop og fødder har.
Bambus er et af de mest miljøvenlige materialer, der anvendes til beklædning. Planterne hjælper os med at reducere CO2 (de optager cirka 4 gange så meget drivhusgas som et almindeligt træ), og de kræver ingen pesticider for at vokse optimalt.